Endelig! så er min baby tilbage i provinsen. Den har godt nok være savnet meget højt! Forklaringen er, at det er min iPhone som er min baby. Det er en gammel intern joke jeg har med min dejlige og savnede veninde Katrine. Det er egentlig ret sjovt at tænke på hvor tæt knyttet man bliver til sine materieller redskaber. Man kan jo ikke leve uden, når man først har haft en iPhone i hånden. Jeg kan ihvertfald ikke. Den fungere jo både min kalender, mine minder, begivenheder, kontakt til omverden, direkte internetadgang, underholdning og meget andet!
Jeg har nu levet med en gammel Nokia telefon i 3 uger og det har virkelig sat min elektroniske-tålmodighed på prøve. Man kan jo ingenting, på sådan en! Ihvertfald ikke på den jeg havde anskaffet mig. Da den valgte ikke at kunne oprette forbindelse til netværket, kunne man ikke engang ringe eller skrive fra den. Hvilket er ret upraktisk!
Min dag er ihvertfald indtil videre fuldendt. Udover de to bøder jeg har fået mig, men anyway intet kan ødelægge mit gode humør nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar